En hjemmeside består af flere vigtige dele, men et domænenavn er uden tvivl et af de vigtigste. Men det er også en af de mest oversatte dele. Vi stiller derfor de vigtige spørgsmål, hvad er et domæne – og måske endnu vigtigere; hvordan vælger man et godt domænenavn? For at give en hurtig introduktion til dette vigtige emne har vi samlet denne vejledning.
Uanset om du vil starte en onlinebutik eller din egen blog, er et domænenavn en vigtig del af dit projekt. Du bør derfor have en god forståelse af, hvad et domænenavn betyder, hvilke muligheder der er, og ikke mindst hvorfor du har brug for et.
Et godt domæne påvirker ikke kun, hvordan folk finder din hjemmeside, men bliver også hurtigt en del af dit brand. Derudover går et domæne på tværs af markedsføring, brugervenlighed og ikke mindst førstehåndsindtrykket af din hjemmeside. På grund af dette – og på grund af en række andre faktorer, som du snart vil opdage – er et domænenavn uden tvivl vigtigt. Men før vi kommer ind på disse områder, så lad os starte med det grundlæggende.
Hvad er et domæne?
Kort sagt er et domæne den adresse, som nogen indtaster i deres browser for at besøge din hjemmeside. Med andre ord er dette din unikke internetadresse – en adresse, der ikke kan kopieres eller ændres under dit besøg. Et eksempel på dette er hjemmesideskaberen.dk, som er vores unikke URL eller domæne.
I begyndelsen af internettet blev IP-adresser brugt til at besøge en hjemmeside. Disse var tal fra 0 til 255 i en bestemt rækkefølge. Disse var velegnede til computere, men lidt sværere at holde styr på for mennesker. Derfor blev domæner skabt som et brugervenligt alternativ for os. De fleste er nok enige om, at det er meget lettere at huske et domænenavn end en lang liste med numre for hver hjemmeside.
De fleste af os husker for eksempel Google.com, når vi vil slå noget op, men få husker 172.217.3.196 – tallene, der er Googles faktiske adresse på nettet. Det er dog vigtigt at vide, at domænenavnet kun er en del af vores webadresse. Lad os se nærmere på, hvordan en URL-adresse er opbygget.
Som vi allerede har nævnt, er hjemmesideskaberen.dk vores domæne på nettet. Den fulde adresse består dog af https://hjemmesideskaberen.dk Her udgør https:// den protokol, som vi ønsker at udføre, dvs. besøge en hjemmeside. web skaberen er navnet og.se er udvidelsen for danske hjemmesider. Vores domænenavn er altså hjemmesideskaberen.dk.
Hvordan fungerer domæner?
Internettet er et virvar af computere, servere, mobiltelefoner og tablets, som alle er forbundet. Hver af disse enheder identificeres af andre maskiner ved hjælp af en IP-adresse. Det er den adresse, de bruger til at sende, modtage og finde information på nettet. Som tidligere nævnt er domæner kun forenklede versioner af IP-adresser. Disse blev skabt, da internettet voksede, og vi mennesker havde brug for en nemmere måde at få adgang til hjemmesider.
Et domæne er derfor en adresse i tekstformat, der er knyttet til den underliggende IP-adresse for en bestemt hjemmeside. Det er her domænenavnsystemet kommer ind i billedet. Når du indtaster et domænenavn i din browser, omdanner computeren det til et nummer. Dette gøres ved hjælp af et såkaldt DNS-system (Domain Name System), som er et system, der omdanner domænenavne til læselige tal for en computer.
Dette system kontrolleres af ICANN og kan i praksis betragtes som en telefonkatalog til computere. I praksis er ICANNs database et system, hvor computere kan søge efter domænenavne og derefter finde det rigtige nummer. (IP-adress). For at få en bedre forståelse for, hvordan systemet fungerer i praksis, skal vi se, hvordan processen rent faktisk fungerer.
- Du indtaster et domænenavn i din webbrowser, f.eks. hjemmesideskaberen.dk.
- Dette skaber en forespørgsel, der sendes til en DNS-server
- DNS-serveren finder den server, hvor hjemmesiden er placeret, og derefter den aktuelle IP-adresse.
- Serveren bruger derefter IP-adressen til at finde de gemte filer og sender dem tilbage til browseren i form af en hjemmeside.
Selvom det på papiret er en relativt omfattende proces, der involverer op til seks forskellige enheder, tager det sjældent mere end et par sekunder at fuldføre det.
Forskellen mellem domæner og webhosting
Både webhosting og domæner er vigtige for din hjemmeside, men der er nogle mærkbare forskelle, som de fleste ikke er opmærksomme på. Derfor er det vigtigt at kende forskellen mellem domæner og webhosting, så du bedre kan finde de bedste løsninger til din hjemmeside. Da domæner og webhosting ofte er tæt forbundne, er det almindeligt, at de leveres af den samme udbyder.
For at illustrere, hvordan domæner og webhosting interagerer, kan vi tage udgangspunkt i, hvordan et hus er opbygget. Din hjemmeside vil være selve lejebygningen, og hver side vil være en lejeejendom. Men for at bygge dette kompleks har du brug for et sted at bygge på. Denne byggeplads er, hvad vi kalder hosting eller webhosting. Her gemmes alle filer, der indgår i din hjemmeside, så andre kan finde dem.
Besøgende skal dog vide, hvordan de skal finde til din bygning, og det er her domænet kommer ind. Et domæne er praktisk talt adressen til din hjemmeside, ligesom en bygning. Hvad mange mennesker ikke indser er, at adressen til vores bygning – i praksis – er en forenkling af koordinater. Vi kunne faktisk sende en invitation med geografiske koordinater, men det er meget nemmere at finde ud af det med en adresse. På samme måde fungerer et domænenavn som erstatning for en IP-adresse.
Forskellige typer af domæner
Selvom alle domæner er forbundet ved hjælp af DNS-systemet, er dette system igen opdelt i tre forskellige strukturer. Derfor inddeler vi domæner i tre forskellige kategorier, hver med sit eget formål og hensigt:
- Top-level domains (TLD)
- Second-level domains (SLD)
- Third-level domains
Denne hierarki udgør rammen for, hvordan ICANNs database med domæner er fordelt på forskellige niveauer. Lad os nu se på, hvad de forskellige niveauer betyder.
Top-level domain (TLD)
Når vi taler om et domæne, henviser de fleste mennesker til topdomænet. Dette er, hvad der kommer efter dit domænenavn. TLD:er eller udvidelser, som de også kaldes.com,.net,.dk,.org osv. Disse bruges til at identificere forskellige virksomheder, geografiske placeringer og formål. Der er i øjeblikket 1503 forskellige topdomæner, der kan registreres, og disse administreres af ICANN-systemet. .com er uden tvivl den mest populære, og der er for øjeblikket 151 millioner registrerede .com-domænenavne.
Second-level domain (SLD)
Som vi allerede har diskuteret, er et domæne opdelt i flere niveauer. Når vi taler om hoveddomæner (SLD), taler vi om den, der kommer lige før topdomænet (TLD). I vores tilfælde vil hjemmesideskaberen være det primære domæne, og .dk vil være vores topdomæne.
Third-level domain
Det sidste niveau, vi taler om, er subdomæner. Dette er, hvad der kommer før SLD’er og kaldes ofte for subdomæner. Hvis vi havde en egen blog på vores hjemmeside, kunne et underdomæne for eksempel være blog.hjemmesideskaberen.dk. I dette tilfælde ville så blog være subdomæne, hjemmesideskaberen hoveddomænen og .dk topdomænet.